Kurser

Kvalifikationsuddannelse


Kvalifikationsuddannelsen, nogle steder betegnet som EU-kvalifikationsbevis, er en overbygning til det store kørekort .


Reglerne og krav om kvalifikationsuddannelse og efteruddannelse blev vedtaget i EU i 2003 og gælder i alle EU-medlemsstater.


Formålet med kvalifikationsuddannelsen er at sikre, at du som chauffør har de nødvendige kvalifikationer. Grundlæggende kvalifikationsuddannelse og efteruddannelse medvirker til at øge færdselssikkerheden og forbedre miljøet.


Reglerne trådte i kraft den 10. september 2008 for erhvervsmæssig personbefordring med bus og for erhvervsmæssig godstransport den 10. september 2009.


Den grundlæggende kvalifikationsuddannelse varer 8 uger, mens den intensive kvalifikationsuddannelse varer 4 uger. Den intensive grunduddannelse køres også som aftenkursus over et længere forløb Ca. 16 uger.





Kvalifikationsuddannelsens indhold


På kvalifikationsuddannelsen får du teoretiske og praktiske fag inden for:


  • Videreuddannelse i brændstoføkonomisk kørsel med hovedvægt på sikkerhed.
  • Anvendelse af reglerne på vejtransport- og godstransportområdet/personbefordringsområdet.
  • Sundhed, færdselssikkerhed og miljøsikkerhed, service og logistik.


Du skal have 20 individuelle køretimer på den grundlæggende kvalifikationsuddannelse og 10 individuelle køretimer på intensive grundlæggende kvalifikationsuddannelse.


Grunduddannelsen afsluttes med en skriftlig prøve overfor Trafik- og Byggestyrelsen. På grunduddannelsen for godschauffører er der ligeledes en praktisk prøve i lastsikring.



Hvilket kursus?


Hvilken kvalifikationsuddannelse du skal vælge, er blandt andet afhængig af, hvor gammel du er.


Chauffører, der er over 21 år og har kørekort til lastbil, kan frit vælge mellem den grundlæggende- eller intensive kvalifikationsuddannelse til lastbil.


Chauffører, der er over 23 år, og har kørekort til bus, kan frit vælge mellem den grundlæggende- eller intensive kvalifikationsuddannelse til bus.


Hvis du har kørekort til lastbil og er mellem 18 år og 21 år kan du ikke selv vælge kvalifikationsuddannelse. Så skal du gennemføre den grundlæggende kvalifikationsuddannelse på 8 uger, før må du køre godskørsel i lastbil.


Vi kører følgende typer kurser:


  • Grundlæggende Kvalifikationsuddannelse (dag) - Varighed 8 uger
  • Intensiv Kvalifikationsuddannelse (dag) - Varighed 4 uger
  • Intensiv Kvalifikationsuddannelse (aften) - Varighed ca. 16 uger


På dagsholdene (4/8 uger) er der undervisning alle hverdage fra 08:00 til 15.24 - på aftenholdene (ca. 16 uger) undervises der to aftener om ugen.


Hvornår og Hvor?


Vi starter dag- og aftenhold løbende i Aalborg, samt på Køreteknisk Anlæg i Løgstør.


Ring og hør nærmere om hvornår du kan starte din chaufføruddannelse!